”Til bestyrelsen for Hundested Havn! Jeg skal hermed anmode Bestyrelsen om, Tilladelse til, fra mit skur paa Havnen at drive Handel med Fisk. Med Højagtelse O.V. Jørgensen” 31. august 1935.

 

Sådan skrev Otto Verner Jørgensen til bestyrelsen for Hundested havn for 85 års siden. Dette blev starten på Hundested Fiskeexport, som I år, kan fejre 85-års jubilæum. Et jubilæum som desværre ikke kan fejres med en stor fest, som firmaet ellers plejer.

 

Otto Verner Jørgensen kom til Hundested i 1919, som sergent på Lynæs Fort og havde med de soldater at gøre, som var med til at bygge Spodsbjerg Batteri. Disse soldater blev hentet fra hele landet fordi de havde forbrudt sig mod disciplinen, så det blev nærmest et straffekompagni. Det hed dengang Kystdefensionen og omfattede alle kystforter.

Fra 1921 hjalp O.V. Jørgensen til som eksportør i Salgsforeningen.

I 1935 begyndte fiskeeksportør O.V. Jørgensen selvstændig eksportforretning til Sverige, Tyskland, England, Holland og Belgien – samt import af fisk og is fra Norge og Sverige her til landet.

Fiskeeksportør O.V. Jørgensens forretningsprincip har altid været at skaffe fisk frem, selv om de befandt sig på de mest afsides pladser



 O.V. Jørgensen på salgstur i København under krigen.

Fiskeriets vanskelige år sidst i 20´erne og 30´erne krævede en mand med indsigt i forholdene, og her var O.V. Jørgensen den, der forstod at organisere salget, så fiskerne også fik noget ud af deres arbejde. Hans samarbejde med søens folk har altid været det bedste.

På en dag i 1938, solgt han 4.500 kasser fersk sild, som kom uventet fra Anholt. Til sammenligning modtog vi på en weekend i 1993 1.200 tons sild – men vi havde lært af den gamle O.V. Jørgensen, at det måtte vi bare se at få solgt.

Fisken blev primært transporteret med jernbanevogne. Fra Hundested var der forbindelse til København og Roskilde, hvorfra togene til hele Europa kørte videre.

Samtidig med at OVJ solgte fisk, havde han også en mindre tankstation ved den grønne garage på Amtsvejen. Her blev der solgt petroleum og benzin for BP og Wacumolie. Under krigen måtte der dog skiftes til Renania fra Hillerød, det som senere blev til Texaco.

Fiskeeksportør O.V. Jørgensen har altid forstået at følge med tidens udvikling og der blev således opført et nyt pakhus i 1941. Samme år kom sønnen Børge med i firmaet efter endt købsmandsuddannelse. Han startede i Klintholm Havn, hvor filialen stadig eksisterer. I Klintholm lå en del Hundested både, som vi købte fisk fra. Under krigen var eksport til andre lande ikke muligt, så derfor gik fisken til Tyskland. Hvor det dog var en konstant udfordring at få den til at sende trækasserne retur, da de kunne bruges til brænde i det krigshærgede land. Men O.V. Jørgensen skrev på hver ordrer at kasserne skulle retur eller kom der ikke mere fisk.

Vinteren 1940-41 var meget hård og d. 7. januar 1941 kunne Børge cykle en tur på Øresund over til Hven fra Rungsted. På dette tidspunkt var der kun åbent vand, fra Gilleleje mod Kullen. Torsken som man fangede måtte man losse urenset. Vi havde da 1000 kasser torsk på lager, men de var frosset pga. vejret. Da torsken skulle renses måtte der 20 mand til at rense det. I perioden læssede vi 2 jernbanevogne med torsk hver dag.

Isen hentede man i fortgraven på Lynæs Fortet om vinteren mens OVJ organiserede import af is fra Norge.

I foråret 1942 fiskede de lokale bundgarnssjak, sammen med 2 stk. fra Københavns fisketorv og 1 stk fra Faxe Ladeplads. De havde bundgarn fra Kikhavn til Rågeleje, hvor de startede med sild, kulsøer og stenbider senere fiskede de også hornfisk og makrel.

Fisken solgte vi blandt andet på Gl. Strand i København, hvor Børge var med til at bringe fisk ind og sælge.

Fra maj 1942 var der samlet 200 både i Klintholm havn, da det var det eneste sted man kunne fange sild. Der blev også fanget mange torsk på kroge. Børge og 6 mand fra Hundested var nede i Klintholm for at rense torsk, da man ikke kunne skaffe hjælp dernede. På hotellet i Klintholm lavede Lizzie, som senere blev Børges kone, mad til de 20 havnearbejder og ca. 200 fiskere.


I sommeren 1942 startede Peter Meyer, som bestyrer og chauffør i vores egen afdeling i Klintholm. Han fik en medhjælper i Kjeld, som senere overtog pladsen som bestyrer. Det var han helt frem til starten af 00´erne. Vi har haft vores afdeling i Klintholm med fast bestyrer lige siden.

I 1944 købtes den første lastvogn i Stege, og der blev antaget en chauffør. Vognen fik indregistreringsnummer H 1555. Da lastvognen skulle hjem til Hundested, måtte den omregistreres i Hillerød hos Tyskerne. Den fik nu B 789, man måtte nemlig kun køre i sit eget amt med det tildelte nr.


 

Under Generalstrejken i 1944 blev Børge sendt afsted på cykel til Hillerød med 3 stk. sorte hummer til fru Jørgensen hos Cityfisk. Herefter svingede han forbi sin farmor i Hørsholm inden han cyklede turen ned til Klintholm. Her skulle have passe afdelingen i 8 dage, da bestyreren Peter Meyer skulle 8 dage i fængsel i Stege, for at have købt og solgt cigaretter, men ikke ville sælge til Kystbetjenten på havnen.  

Under hele krigen rejste Børge rundt i hele Danmark for at modtage fisk. Der blev modtaget store mængder fisk på hele Sjælland, Øerne og Bornholm.

I 1943, 1944 og 1945 rejste Børge afsted til Bornholm i september for at modtage sild fra Hundested både. Han sejlede med S/S Østersøen ned igennem Falsterbo-kanalen. Da Sverige var neutralt måtte de tyske soldater og passagerne ikke være på dækket i kanalen. Så her blev der udvekslet post og enkelte modstandsfolk mens båden lå og ventede i sluserne. Sildene blev primært landet i Allinge. Efter 2 måneder på Bornholm gik turen for Børge tilbage til Hundested, hvor han var til midten af december.

Herefter blev der fanget brislinger i Gilleleje. Bådene ringede altid til OVJ, når de havde fangst som de ville sælge. For at spare på petroleum lossede bådene i Gilleleje, hvorfra brislingerne blev transporteret med tog til Tyskland fra Gilleleje eller Hillerød. I Gilleleje var der kun Salgsforeningen og Johs. Hansen – og de ville ikke købe brislinger. Så Børge og OVJ tog sig af det. 

Efter krigen solgte OVJ igen fisk til hele Europa.

Den første Volvo med benzin og overgear, på 6 tons fik vi i starten af 1950´erne. Den var med højt lad, så der kunne sættes 12 kasser i højden.

I 1967 kom sønnesønnen Ole med. Ole kom allerede som 1-årig med sin far ud og køre. Han sad i sin barnevognskasse ved siden af Børge, når de kørte. Da Børge i denne tid drak meget kaffe, og Ole fik en del spildt i hovedet, har Ole lige siden ikke kunne fordrage lugten af kaffen. Derfor drikkes der ikke kaffe men COLA på kontoret i Hundested.

OVJ var helt frem til sin død i 1967 aktiv i virksomheden.

I 1969 købte vi den første lastbil med anhænger. Dengang var der presenning på bilerne. Det var en Bedford med små hjul. Den var fin at læsse på, skriver Børge i sine notater.

I Hundested havde vi en grøn Volvo til at køre ud og hente fisk i Lynæs og til toget. Bag på ladet, stod familiens hund Træf altid. Dengang var der fiskeauktion i Lynæs. Der var 8-10 både samt bundgarn.

Hundested var en noget større fiskerihavn. Her var der ca. 70 fiskebåde i alle størrelse. Der var bl.a. 6 hold med not, der fiskede sild ved Anholt i oktober-november-december, som de sejlede hjem med, hvis der var mere end 100 kasser. Ellers solgte man dem på Anholt. Der var altid en eller to svenske opkøbere, som sejlede al fisk til auktionen i Göteborg. Notfisk blev fanget i bomuldsgarn, som skulle tørres og barkes i katkul. Garnene var så store, at man brugt stykket fra Amtsvejen og hele marken ned til banen.

I årene 1950-60 var der 16 bådehold i Hundested, der fangede sild og brislinger. Søndag og torsdag blev der afholdt auktion kl. 20.00 på den inderste kaj. De andre dage, også søndag, begyndte vi den ene dag fra Hønsehuset, næste dag fra Salgsforeningen. En typisk aften var 900x20kg sild, som skulle være klar til aflæsning i færgen kl. 21.00. Derefter skulle der læsses 100-200 kasser brislinger, som skulle være i Roskilde inden kl. 24.00. Det gik herefter med ilgods-fragt, der var fremme i Padborg næste dag kl. 14.00. Var bådene ikke færdige med at losse, måtte Børge køre fisken til Kruså. Alt blev læsset i hånden enten ind i godsvogne eller op på lastbiler.

Fra 1960´erne begyndte man at fange mange rødspætter i Kattegat. De blev opbevaret i hyttefade. Om sommeren når vandet var varmt, måtte man slæbe hyttefadene ud til det grønne fyr uden for havnen. Børge måtte derfor ofte ud og hente rødspætterne ind kl. 2 om natten, for at de kunne blive pakket levende og sendt ud til kunderne næste morgen.  

I 1970´erne begyndte der igen at blive en ordentlig pris på urensede tunger. Så blev det gamle fiskeri med ruser i fjordudløbet genoptaget. Der stod ruser fra havnen i Hundested og hele vejen til Rørvig. Det var dengang det eneste sted, hvor man fangede tunger i ruser. I 70´erne pakkede man tungerne i 10 kgs trækasser. Senere begyndte man at pakke i 5 kgs flamingo kasser, hvilket man stadig gør i dag.

Kontoret blev passet af en og senere 2 kontordamer. Både Børges datter Inge og Ole´s kone Birgit hjalp i mange år til om aftenen med at lave fakturaer og papirer på fisken. Senere blev der udvidet med mere kontorplads og ekstra kontorhjælp. I starten af 1970´erne udbyggede vi med kølerum og fryserum bagved det gamle pakhus, med rum til at afleverer fisk i. Fisk der var færdigpakket og mærket kunne nu stilles og derefter køres ud af porten til bilerne. Derfra gik det stærkt med Ole organisation. Som Børge bemærkede solgte han fisk i kassevis mens Ole hurtig lærte at sælge fisk i læssevis.  

I januar 1983 overtog vi driften af Køge Fiskeexport, som legede bygningen af Fiskesalgsforeningen for Køge og Omegn.  I 1997 blev der opført en ny bygning med kølerum og isværk.

I 1988 kom Hundested havn og spurgte om vi ikke ville flytte ud på Sydhavnen mellem den gamle havn og Grenå-færgen. Vi havde da fået så mange lastbiler, at den gamle kaj ikke længere kunne klare de store biler. I november 1989 kunne vi så flytte ind i den store nye bygning. Her er der både køle-og fryserum samt værksted til vores biler. Ved siden af blev et nyt isværk opført.

I maj 1992 overtog vi Årsdale Fiskesalgsforening sammen med Københavns Åleexport. Vi lejede bygningen af Årsdale havn.

I juni 1992 købte vi Hesnæs Fisk i Hesnæs med tilhørende bygninger i Stubbekøbing og Gedser, så nu var vi også repræsenteret på Falster.  

I 1990 begyndte det at gå tilbage med torsk i Østersøen. Kvoten blev mindre, og derfor var der nogen, der sagde – at nu måtte vi til at fiske sild i Østersøen. Det viste sig, at der var mange sild i Østersøen, så vi måtte købe flere store sildesorteringsanlæg. På denne tid havde vi anlæg både i Hundested, Køge, Klintholm og Gedser. I år 2020 har vi i dag mobilt sorteringsanlæg, som er bygget op på en trailer. Denne kan så flyttes hen til de havne, hvor silden landes.

I 1994 manglede vi tit torsk og måtte derfor igen se på, hvad den gamle O.V. Jørgensen ville have gjort i den situation. Vi købte derfor nogle kvoter af de andre lande omkring Østersøen, så vi igen kunne sende vores både ud og fiske torsk.

I 1995 havde vi 13 lastbiler med anhænger, samt køle- og frostkasser. De kørte alle i døgndrift. Det var før man havde noget der hed køre-hviletider. I dag har vi 8 lastbiler, samt et par mindre biler. Nogle kører faste turer og andre kører derhen hvor der er fisk.


I 1997 etableres afdelingen i Kalundborg. Hvor vi også var repræsenteret i Røsnæs og Havnsø. Her passede vores trofaste medarbejder Erik ”Columbus” i mange år servicen af havnen.    

I starten af 00´erne var det administrative byrde blevet for stor til at Ole kunne klare det. Han ville helst fokusere på at købe og sælge fisk. Alt papirarbejdet måtte nogen andre klare. Derfor begyndte man i 2005 et generationsskifte, hvor Peter Grav og Henrik Mikkelsen bliver medejere. I denne periode blev der opkørt andel af andre virksomheder og grundlagt speditionsvirksomheden Nordcarrier.

I 00´erne og 10´erne var der stadig større udfordringer med reducering af kvoter og nedgang i fiskeriet. Derfor er forretningen løbende blevet tilpasset. Blandt andet med opkøb af ejerandele i Kimpex, Børge Tvilling, Finfisk, Bornholms Fisk.

I 2019 fulgte et ny generationsskifte, hvor Henrik Mikkelsen og Peter Grav blev købt ud af Hundested Fiskeeexport. I stedet kom 4. generation Mette Jørgensen ind i firmaet. Som i dag igen 100% familieejet af Ole og Mette Jørgensen. De resterende virksomhedsandele og firmaer varetages i dag via et fælles selskab, som Peter Grav, Henrik Mikkelsen, Ole Jørgensen og Mette Jørgensen ejer i fællesskab.    

Jubilæet skulle have været fejret med en store fest i Hundested hallen for kunder, leverandører, fiskere og samarbejdspartnere. Dette har vi desværre måtte udskyde til 2021 pga. corona-sitautionen. Dagen fejres derfor kun sammen med medarbejderne.